Medlemsbrev 3 - 2024

Seneste nyt om generalforsamling, kredsstyrelsens skriftlige beretning og OK24

Generalforsamling
Generalforsamlingen er lige om hjørnet, og deadline for tilmelding hertil nærmer sig. Tag derfor din kollega under armen og tilmeld dig enten på 150@dlf.org eller hos din tillidsrepræsentant.
Den skriftlige beretning er færdig, og du kan tilgå den ved at gå ind på vores hjemmeside, via dette link  

Den 3. marts er deadline for at komme med forslag til vedtægtsændringer. Jeg kan allerede nu afsløre, at kredsstyrelsen har nogle forslag, men det hører du mere om i næste uge.

OK 24
Så er de generelle aftaler landet på vores område. Den samlede ramme er 8,8 + over en toårig periode. Hvis nogen havde sat næsen op efter tocifrede lønstigninger, så er inflationen allerede faldet meget siden de landede en aftale på det private arbejdsmarked.
Overenskomsten er toårig, og jeg er glad for den tidlige udmøntning, hvor vi allerede i 2024 får en stigning på 5,74 %, fordelt med 4% den 1. april og 1,74 den 1. oktober. Resten falder i 2025, hvor der også er lagt en ekstra forhandling ind i november 2025, som skal håndtere en eventuel ubalance mellem den private og den offentlige lønudvikling.
Desuden er den kompensation på 0,45%, som vi fik for afskaffelsen af St. Bededag blevet vekslet til en forhøjelse af feriegodtgørelsen, så den bliver på 0,53%, oveni det tidligere aftalte.
Dertil er der afsat 2% til organisationsforhandlinger, som genoptages i denne uge. Det bliver spændende at følge. Jeg håber også, det giver noget i løn, men det hører du mere om, når der ligger en aftale.
Herudover er der forhandlet forbedrede TR-vilkår, barsel, og mulighed for opsparing af 6. ferieuge og merarbejde. Det er spændende, at den enkelte nu får mulighed for at opspare frihed til senere afvikling.
Læs mere om aftalen på Danmarks Lærerforenings hjemmeside www.dlf.org
 

Emner

Målgruppe